Flæsketorvet 85 A · DK-1711 København V
TEL +45 33 93 42 21 · FAX +45 33 93 42 29
EMAIL bjerggaard@bjerggaard.com

Forsiden Udstillinger Kunstnere Bøger Grafik Profil  

Brigitte Waldach

 
  
 
Den tyske kunstner Brigitte Waldach (født 1966), arbejder bevidst med nogle fastlagte rammer, motiver og materialer. Hendes tegninger er således altid skabt med rød pen på håndlavet papir i et bestemt format. Disse på forhånd definerede spilleregler, samt det relativt enkle og ved første øjesyn umiddelbare udtryk, synes at henlede beskuerens fokus på motivet. Waldachs billedsprog har tydelige referencer til et litterært, filmisk univers og brugen af den stærkt symbolladede farve rød, er med til at forstærke stemningen af et fortættet psykologisk rum, som beskueren måske genkender fra eksempelvis film, men som samtidigt står åbent for beskuerens egen fortolkning. Foruden tegning arbejder Brigitte Waldach også med stedspecifikke værker, installation og fotografi. Hendes værker er bl.a. repræsenteret på Albertina i Wien og Berlinische Galerie i Berlin.